Instrumenter/fag

Her kan du se, hvad du kan gå til

Herunder kan du se alle de instrumenter/fag, vi har undervisning i. Der undervises i alle instrumenter på Marstal Skole. Hvis der er elever til det, og vi vil kunne lægge et fornuftigt skema, vil vi også meget gerne tilbyde undervisning på Friskolen.

Man kan gå til alle fag fra 3. klasse.

 

Blokfløjte

Blokfløjten er på grund af sin størrelse og forholdsvis enkle spilleteknik et godt begynderinstrument, men kan dog også dyrkes i avanceret solo- og sammenspilssammenhæng.

 

Elbas

Elbassen lægger bunden indenfor den ”elektriske musik”. Dens spilleteknik ligner guitarens, så den kan være et godt alternativ for tidligere guitarister.

 

Elguitar

Når man har spillet guitar i nogle år, kunne det være man fik lyst til at prøve kræfter med den strømførende del af repertoiret …

 

Guitar

Alsidigt instrument, der er velegnet til både solo- og sammenspil. Undervisningen omfatter node- og becifringsspil, herunder også akkompagnement til sang.

 

 

Harmonika

Soloinstrument, der ofte benyttes til sammenspil. Der undervises i tangentharmonika.

 

 

Keyboard/klaver - holdundervisning

Der undervises primært i node- og becifringsspil, og mest efter sangbøger.

 

 

 

 

Klaver/keyboard - soloundervisning

Klaveret er særdeles velegnet som soloinstrument, men kan dog også benyttes i sammenspilssituationer. Det er primært klaverspil efter noder.

 

Sammenspil

Musikskolen opretter et antal sammenspilshold for musikskoleelever, der deltager i instrumentalundervisningen. Det kræver nogen færdighed på instrumentet. Du vælger selv om du vil gå til sammenspil, men det er læreren der afgør, hvilket hold du skal på, eller om du evt. skal vente lidt. Tal med din lærer om det.

 

Sang

I sangundervisningen bliver der lagt vægt på, at man synger med kroppen, og at man skal være bevidst om dette. Der skal løsnes op for spændinger, som blokerer for sangen og sang-glæden. Hertil benyttes forskellige teknikker og ikke mindst latteren og at være i en tryg sammenhæng med nogle andre.

 

At synge må gerne være som en slags leg, hvor man øver sig i at sige JA og ikke nej. I undervisningen er der fokus på den enkeltes kvaliteter og udfordringer og at skabe et trygt rum omkring en evt. optræden.

 

Sang tilbydes både som soloundervisning og som et holdforløb på små hold, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte.

 

Saxofon

Saxofonen er populær i alle former for rytmisk musik. Dens grebssystem minder meget om blokfløjtens, så den er et godt alternativ for tidligere blokfløjtespillere, der har lyst til et andet blæseinstrument.

 

 

Trommer/slagtøj

Trommesættet er uundværligt i næsten al rytmisk musik og benyttes også i andre musikgenrer. Marimba, xylofon og vibrafon er andre slagtøjsinstrumenter, som indgår i undervisningen.

 

Trompet

Velafprøvet instrument i messingblæserfamilien. Både til klassisk og rytmisk musik.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tværfløjte

Solo- og sammenspilsinstrument, der hører til træblæserfamilien, selv om den i vore dage er bygget af metal. Anvendes både i klassisk og i rytmisk musik.

 

 

Violin

Strygeinstrument der anvendes i alle former for klassisk musik og folkemusik.

Copyright © 2014 All Rights Reserved