Praktiske oplysninger

Regler

Vi har nogle regler på Musikskolen. Det er ikke for at være tarvelige. Men for at være rummelige. For at alle skal kunne synes det er sjovt og lærerigt at spille. For at både elever og lærere skal glæde sig til at møde, og mødes.

 

 

 

 

Regler for fremmøde og fravær

 

Det siger sig selv, at man får mest ud af sin undervisning, hvis man møder hver gang. Det er en musikskole, med streg under skole.

 

Ved fravær bør man melde afbud til sin lærer i god tid. Timer som er aflyst af eleven erstattes ikke.

 

Ved lærerens aflysning af hold- eller soloundervisning, søges der givet erstatningstimer. Dette gælder ikke gratis undervisning.

 

Musikskolen forbeholder sig retten til at aflyse tre gange i løbet af en sæson. Ved den fjerde aflysning refunderes et beløb svarende til brugerbetalingen for den aflyste fjerde undervisningsgang, samt evt. efterfølgende aflysninger.

 

Regler for tilmelding og afmelding

 

Man tilmelder sig Musikskolen ved at udfylde den elektroniske tilmeldingsblanket, som der i indskrivningsperioden er linket til fra hjemmesidens forside.

 

Tilmeldingen er bindende. Der er dog mulighed for at stoppe til jul, og således kun betale for de første fire måneder. Et sådant ophør skal ske ved skriftlig henvendelse til Musikskolens kontor inden jul.

 

Musikskolen forbeholder sig retten til at indstille undervisningen, dersom det måtte skønnes, at en elev ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Dette sker i samråd med den enkeltes lærer, og efter aftale med musikskolens leder, med en skriftlig udmeldelse til udgangen af en måned. Man skal da kun betale til og med udmeldingsmåneden.

 

 

 

Copyright © 2014 All Rights Reserved